Teglgårdsgrunden Gentofte – der tidligere var materialegård og blev brugt til opbevaring af byggematerialer og garageanlæg – er nu forvandlet til en åben plads, der indbyder til leg, bevægelse og kreativ udfoldelse.
Området har stor alsidighed, der henvender sig til mange brugere. Både børn, unge og ældre borgere kan få glæde af anlægget, der indeholder parkourbane, legeplads, fodbold- og basketbane, rekreative grønne oaser samt område med bænke, pergola, klatreplanter og store staudebede.



