“Det er det, fordi vi risikerer at få monokultur, hvis vi ikke sørger for, at der er biodiversitet. Og det vil betyde, at flere arter vil uddø. Men det er ikke naturen, der lider overlast. Den har lært at tilpasse sig. Den skal nok finde sit leje. Derimod skal vi sætte spørgsmåltegn ved, om det er godt for os mennesker med den manglende mangfoldighed.”

Jeg er uddannet planteskoleteknikker og har haft med planter at gøre hele mit liv. Jeg ved, hvordan planter opfører sig i forskellige miljøer. Hvordan de formerer sig. Men de senere år er fauna også kommet med ind. For det er man nødt til at være opmærksom på også. Jeg har lært mere og mere om, hvilke planter der er værtsplanter for hvilke dyr, og hvad der skal til, for at dyr og insekter også trives. Hvis der mangler en bestemt plante, kommer dyrene eller insekterne ikke. Det skal spille sammen.

For Malmos har det grønne altid været i fokus, men i dag arbejder vi ikke kun for at skabe grønne områder for mennesker, men også levesteder for planter og dyr. Så vores opgave er at finde ud af: Hvordan lever vi sammen, så alle kan være der?

Vores kunder bliver mere og mere oplyste om biodiversitet. Men der er stadig mange, der ikke forstår de anlæg, hvor vi arbejder med biodiversitet. Så spørger de os, om det virkelig skal se så rodet ud? Når det sker, må vi prøve at få dem til at forstå, hvad “rodet” er godt for. Men der vil altid være dem, der synes, at der skal være lige linjer og struktur. Så må vi prøve at gøre det mere “ordentligt”, så det ikke ser så rodet ud, og så mennesker også kan færdes i det og føle glæde ved det. Men vi skal omstille os til at fokusere på en anden type glæde end glæden ved det friserede, fx glæden ved at se en sommerfugl eller en humlebi.

Lige nu siger alle: “Vi skal bare så vilde blomster”, og det er også fint, men der skal mere til. Det kan fx være sten, fugtige områder og dødt ved. Faktisk er meget af det, der skaber liv, døde ting. Derfor skal man lade grenene ligge, når man beskærer sin have. Det døde ved skaber nemlig liv for insekter. I dag designer vi insektbo og alt muligt, men vi burde hellere lave kvashegn, lade stammer ligge i bedene eller lægge sten i bunker.

Det er en længere proces at arbejde med biodiversitet. Du vil ikke kunne se noget før om 10-15 år, men du vil kunne se fremgang hvert år. Der er ikke noget quickfix.

Vi er vokset op med, at haver skal være ordentlige, og græsset skal slås. Men jeg kan se, at mine børns generation er ved at lære det. Og jeg vil gå og informere om det – altså vigtigheden af biodiversitet – resten af mit liv.