I boligområdet Marielyst i Gladsaxe har Malmos udført et stort renoverings- og klimatilpasningsprojekt. Regnvand afkobles fra spildevandet. Regnvand fra tage og faste belægninger nedsives i regnvandsbede, lavninger og grøfter på boligforeningens areal. Regnvandet fra vejene nedsives også i regnbede, men vil i vinterperioden blive frakoblet på grund af forøget indhold af vejsalt. Der laves vandrender i chaussesten i de private haver. Adgangsveje og forhaver renoveres.
Projektet blev nomineret til Nordiske Råds Miljøpris 2014.


