Gabioner og terrænmure
– naturligt med karakter

Malmos gabioner

Terrænmure er en praktisk foranstaltning, hvis formål er at optage niveauspring i anlægget, men kan også bruges som adskillende element. Terrænmure fremstår ofte som et meget karakteristisk element i landskabet og kan udføres i mange forskellige materialer; beton, granit, brosten, kampesten, setzsteine eller som gabioner – trådnet fyldt med sten eller skærver svarende til trådnettets maskestørrelse.

At opføre kampestensmure i granit kræver håndelag og tålmodighed og anses for noget af det ædleste håndværk inden for anlægsgartnerfaget. Malmos mestrer dette håndelag, og har ved Natur Bornholm udfordret os selv med 8 meter høje gabioner fyldt med bornholmske granitsten fra Vang.