Vil du forny byen med lækker natur? Og vil du arbejde et sted, der udvikler dig – som håndværker, leder og som menneske?
Du behøver ikke at have ledererfaring. Du skal bare kunne skabe følgeskab og kende livet på byggepladsen. Så lærer vi dig resten.
”Du får lov til at være med på Danmarks fedeste anlægsopgaver. Vi giver dig den viden, du skal bruge – om det er lederkursus eller en rørlæggeruddannelse”
Vi bringer naturen ind i byerne
Vi laver nye byrum, landskaber på dæk og nye grønne åndehuller.
Vi arbejder stort set kun på Sjælland og i hovedstadsområdet. Vi laver naturbaserede løsninger til fremtidens klimaudfordringer og nutidens byrum. Uanset hvor hurtigt, vi arbejder, holder vi fast i ordentlighed og kvalitet. For det andet er bare ikke os.
Hands-on formand med projektejerskab
Dine anlægsprojekter tager alt fra 3 dage til et halvt år eller mere. Her leder du arbejdet for et team på 3-8 anlægsgartnere og vores underentreprenører.
Du arbejder altid sammen med en projektleder. Nogle gange koordinerer du næsten projektet selv. Andre gange er projektlederen mere inde over, alt efter projektets størrelse.
Som Formand i Malmos vil du:
- sammensætte dit hold til opgaven og lede dem på pladsen
- bestille materialer og stå for kvalitetssikring
- selv ”stikke skovlen” i jorden og tage del i det fysiske anlægsarbejde
- sparre med projektlederen i forhold til fremdrift og økonomi
- deltage på byggemøder og præsentere kunden for relevante forslag til udvidelser af projektet.
Bliv en del af et stærkt formandsteam
Du bliver en del af et team med 18 formands kollegaer. Mange af dem har vi selv uddannet, ligesom du kan blive det. Er du mere garvet, er der stadig masser af sparring at hente hos dine kolleger.
Vi holder hinanden op på at sætte mennesket først – for vi ved ”Vi lykkes, fordi vi gør det sammen”. Vi vil være det fedeste sted at arbejde.
Du får samarbejde til at gro
Det er vigtigt for os, at du kan lede andre mennesker. Så du motiverer og baner vejen for dit hold med et smil, også klokken 6 om morgenen og det regner.
Vi ser gerne, at du:
- er uddannet anlægsgartner eller anden håndværker
- har anlægserfaring fra byggepladser, så du kender til arbejdet med anlæg
- har erfaring med as-built-tegninger og kan gennemføre kvalitetssikring.
Klar til at vokse i rollen som arbejdsleder?
Så ring til Chef for Mennesker og Kultur, Torben Kastrup, på 23 83 19 52.
Vi indkalder løbende til samtale, da vi ønsker at byde dig velkommen på holdet hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Send dit CV med en kort motivation via job@malmos.as.