I dag er det 75 år siden frihedsbudskabet lød i radioen. En krig var slut og vi fik vores frihed tilbage. Lige nu er vi i en krig igen mod en ukendt fjende – nemlig Covid-19 – som berøver os muligheden for at mødes fysisk til de planlagte ceremonier på denne særlige dag. Og sådan er det også i Minde-
lunden.
Den 4. maj forbinder mange ikke kun med besættelsen, men også med frihed, fred, lighed og – i år sikkert for ekstra manges vedkomne – håb. Håbet om 100 % frihed igen.
MINDELUNDEN er Danmarks mindekirkegård for Frihedskampen 1940-1945. Mindelunden er helt et særligt område i København. Det er et følelsesladet sted, som husker de besøgende på et voldsomt og vigtig stykke dansk nationalhistorie om menneskeligt mod udover det sædvanlige. Det er en vigtig funktion, for ikke længe ude i fremtiden, er det ikke mennesker, men et folk der skal huske og huskes. Meget snart vil krigens generationer være væk, og derfor vil Mindelunden i fremtiden ikke kun stå som et mindested, men i lige så høj grad et sted vi skal lære af.
I dag afleverer vi Mindelunden til bygherre efter nænsom renovering af monumentet. Desværre uden en stor planlagt ceremoni – dog stadig en ceremoni. Det har været en særlig opgave at restaurere Mindelunden – en opgave vi er stolte og ydmyge overfor.
Flisebelægningen imellem gravene er genetableret uden at berøre gravfreden. Og mindepladerne i sandsten er restaureret, så de fremstår i samme udtryk som ved indvielsen i 1950. Sten forvitret af tiden – og tildannet fra råblokke fra svensk brud – er også i mål, og anlægget står flot til denne minderige dag. Arbejdet i Mindelunden kræver en respektfuld hånd og et højt kvalitetsniveau samt et tæt samarbejde med bygherre.
I er velkommen til at besøge Mindelunden, blot I følger myndighedernes retningslinjer, og er opmærksomme på ikke at komme til at stå tæt i grupper.
#mindelunden #4maj #malmoslandskaber