Som alle andre i Danmark sætter vi hos Malmos hver dag pris på, at vi lever i et af verdens mest sikre samfund. Trygheden skyldes blandt andet, at vi som land tager ansvar og kæmper for sikre samfund i andre dele af verden.
Ansvaret bliver pålagt mennesker – soldater, som er villige til at sætte livet på spil i kampen for fred og stabilitet. Derfor er det vigtigt for os i Malmos at støtte op om de soldater, der vender hjem til Danmark fra det mest ekstreme arbejdsmiljø, der findes: militære aktioner langt hjemmefra. Vi deltager aktivt i flere af de mange fantastiske initiativer, som skal hjælpe danske krigsveteraner, og vi er meget opmærksomme på, hvor vi bedst kan bidrage. Samarbejdet mellem det danske forsvar, uafhængige organisationer og dansk erhvervsliv er ekstremt vigtigt for veteranerne.
Der er ikke tale om ensidig hjælp til soldater, der skal lære nye kompetencer og måske også aflære gamle. Vi har at gøre med mennesker, som kan have meget stor værdi for civile arbejdspladser.
I mange tilfælde er de nye medarbejdere skolede i en kultur med fokus på at udvikle personlige færdigheder som handlekraft, mod, beslutningsevne, overblik, forudseenhed, pålidelighed, robusthed og samarbejdsevne. Kompetencer, som man naturligvis også finder hos mange andre, men som ofte er veludviklede hos veteranerne på grund af den militære uddannelse og træning.
Tre Malmos-medarbejdere har været udstationeret, og vi vil gerne fortælle deres historie for at sætte fokus på de danske veteraner.
Soldater i Malmos
Jacob, Jannik og Alexander har været i krig. Det er farligt at være i en krigszone, og de har tjent Danmark med livet som indsats. Fælles for dem er, at de inden udsendelsen ikke tænkte så meget over, hvad konsekvensen kunne være. De fortæller alle tre, at de var drevet af udlængsel og kedede sig herhjemme. Der skulle ske noget, og det var oplagt at tage ud med forsvaret. Selvfølgelig vidste de, at der var en risiko, men det var ikke noget, man talte om.
Jacob gik i lære som anlægsgartner hos Malmos efter endt folkeskole. Som 21-årig meldte han sig som værnepligtig, og kammeratskabet og sammenholdet var en vigtig drivkraft for, at han tog med til Kosovo. Efter seks måneder var missionen afsluttet, og Jacob kom tilbage til Malmos, men efter et par år var hverdagen igen blevet triviel. Derfor valgte han at tage endnu en missionsorienteret uddannelse i forsvaret, hvor han trænede med et hold og blev sendt til Irak. Jacob fortæller, at det, der gjorde størst indtryk ved at skulle i krig, var, at han skulle skrive testamente – hvem skal arve mig, hvis jeg dør? Lige dér – et kort øjeblik – tænker man over alvoren. Og så tager man afsted. Jacob har siden sidste hjemkomst været projektleder i Malmos.
Jannik tog sin første uddannelse i forsvaret efter nogle år som arbejdsdreng i entreprenørbranchen, og han gik målrettet mod en udstationering. Han følte, at han havde brug for det – at komme væk, få en oplevelse, blive et bedre menneske. Efter seks måneder i Afghanistan blev Jannik tre år mere i forsvaret. Her er hverdagen træning og øvelser, så man til enhver tid er rustet og i topform til en eventuel ny krig. For Jannik blev det efterhånden også kedeligt, så han valgte at bruge sin ret til seks måneders civiluddannelse og tage 1. grundforløb i uddannelsen som anlægsgartner. Herefter fik han en læreplads hos Malmos, og han har netop afsluttet sin uddannelse med et 12-tal. Jannik synes, at han er landet på den rette hylde.
Alexander tog en tredje vej. Efter gymnasiet skulle han ind som værnepligtig, men han havde ingen planer om at være soldat. Han ville på DTU og læse til bygningsingeniør. Efter otte måneder på Hærens Reaktionsuddannelse valgte han alligevel en udsendelse, som gik til Irak, og ligesom for Jacob var det i høj grad kammeratskabet og sammenholdet, der trak. Lidt før tid fik Alexander lov til at forlade basen, så han kunne starte studiet på DTU, men det holdt kun tre uger. Man har ændret sig, når man kommer hjem, og det er svært at gå fra gevær og skudsikker vest til skole og integralregning. Soldaterkammeraterne kommer hjem, og de mødes og snakker tiden i Irak igennem igen og igen. Alexander skal også være med i dette fællesskab og han forlader DTU. Senere genoptager han en uddannelse – nu på Bygge Teknisk Højskole, hvor han uddanner sig til bygningskonstruktør. Alexander supplerer med uddannelsen som kloakmester, imens han arbejder i entreprenørbranchen. I dag har Alexander været projektleder i Malmos i 2 år.
Forsvarets uddannelse giver styrke og gode beslutningsevner
Det er en udfordring at vende hjem efter måneder i en soldaterlejr og en hverdag med kampvogne, krigsødelæggelser og vejbomber. Når man er udstationeret, er man på 24-7, og der er konstant larm og aktivitet. Når man kommer hjem, er der stille. Ens venner holder efterhånden op med at interessere sig for, hvad man har oplevet, og man skal finde sin plads i den civile verden. Alligevel vil hverken Jannik, Jacob eller Alexander være deres tid i militæret foruden, og de er enige om, at forsvarets uddannelse har givet dem styrke, overblik, handlekraft og gode beslutningsevner. Redskaber, som nu også hjælper dem i deres civile arbejde. Men de er også enige om, at vi aldrig må holde op med at tale om, hvad de udsendte soldater har oplevet, og at det er rigtig godt med kolleger, som også har været udstationeret. Selv om man trives i sit arbejde og drives af lysten til at udføre opgaver så effektivt og godt som muligt, har man jo ændret sig. Man tænker lidt anderledes.
I forsvaret lærer man, at ens handlinger har en konsekvens, og man bliver god til hurtigt at skifte spor.
Der er ikke kun en plan A: Det kan blive nødvendigt at vælge plan B eller C. Derfor får man som soldat en handlingsorienteret tilgang til livet, arbejdet og vejen mod resultater.
De tre Malmos-medarbejdere anbefaler, at virksomheder, som ansætter veteraner, er opmærksomme og accepterer, at der kan være lidt svære dage. Og så anbefaler de andre veteraner at udnytte de tilbud, der er i Danmark. De deltager fx selv i soldaterforeningernes arrangementer, så de kan holde fast i det kammeratskab, der blev opbygget under tjenesten.
I Malmos arbejder vi på at ansætte flere veteraner og hjælpe med overgangen fra militær til civil karriere. Vi ser det som en del af vores samfundsansvar, men det handler bestemt ikke om velgørenhed. Vi sætter mennesker og holdninger før systemer og kompetencer, og mennesker med en militær baggrund kan blive til meget værdsatte medarbejdere i Malmos.