Øget opmærksomhed på Det Åbne Land

Nu går det endnu mere løs i det åbne land

Vi hører meget om grønne treparter, naturgenopretningsplaner og andre initiativer, der skal bringe udrettede åer og opdyrkede arealer tilbage til mere oprindelige og naturlige forløb og landskaber; og nu begynder der for alvor at ske noget. For vores søsterselskab ’Lauge Bonde – en del af idverde’ er det dog ikke nyt territorium – vi har i mange år arbejdet med denne type naturgenopretningsprojekter i det åbne land.

Kommuner, Naturstyrelsen, forsyningsselskaber og private jordbesiddere arbejder på højtryk med forberedelserne og planlægningen af, hvordan de kan og skal gøre for at leve op til ambitionerne om mere natur i det åbne danske land.

Én af de store kommuner – målt på areal, og dermed potentiale for naturgenopretningsprojekter – er Ringkjøbing-Skjern Kommune.

Med en god håndfuld konkrete projekter har Ringkjøbing-Skjern for alvor sat skub i udviklingen – og Lauge Bonde er entreprenør og landskaber på flere af projekterne, som er i fuld gang netop nu. Det bygger videre på en solid erfaring med tilsvarende opgaver gennem årene.

Projekterne har mange indsatser og formål. Lige fra genslyngning af kilometerlange åløb og opbygning af nye gydepladser for laks til okkeropsamlingsbassiner, afkobling af dræn og meget mere.

På den ene side ligner det simpel flytning af jord med store entreprenørmaskiner, når man bevæger sig rundt på de mange hektar store arealer; og på den anden side er det hele nøje gennemtænkt og projekteret med mange forskellige specifikke formål for øje – en disciplin, man hos Lauge Bonde har opbygget stærke kompetencer inden for gennem mange års arbejde i landskabet.

Hos Lauge Bonde, som har base i Borris i Ringkjøbing-Skjern Kommune, glæder man sig over at være med fra start på den nye bølge af projekter. Alt tyder på, at der kommer mange flere af denne type projekter nu og i de kommende år. Af samme grund er Lauge Bonde klar med maskinerne, mandskabet og den erfaring, der skal til for at løse opgaverne – og forhåbentlig kan erfaringerne fra disse projekter skaleres til flere kommuner end hjemkommunen.

Vil du vide mere om vores projekter? Ring endelig til Nicolai Cramer Almdal på tlf. 20 33 90 60.

Vi har netop udført et projekt fra Naturens Rige – se med her:

Flere nyheder