Klimaforandringer, biodiversitetskrise og behovet for mere robuste byer og landskaber er ikke længere udfordringer, der kan løses med traditionelle metoder alene. Ifølge Malmos’ nye administrerende direktør, Rasmus Karkov, står anlægsbranchen midt i et paradigmeskifte, hvor naturbaserede løsninger får en stadig vigtigere rolle.
“Vi skal bruge naturens egne løsninger og fremme betingelserne for mere og bedre natur i byer, på land og ved kysterne.”
Netop den dagsorden var årsagen til, at han for fire år siden blev en del af idverde Danmark, og den er fortsat drivkraften i hans nye rolle.
I et interview med Licitationen peger Rasmus Karkov på, at de store samfundsdagsordener i stigende grad bliver til konkrete opgaver for anlægsbranchen. Vi skal transformere landskaber, så de kan håndtere de stigende vandmængder, og det kan ikke bare løses med diger hele vejen rundt om Danmark, siger han.
“De store dagsordener lander på vores bord.”
For Malmos betyder det blandt andet, at virksomheden skal være med til at udvikle landskaber, der kan håndtere mere vand, styrke biodiversiteten og skabe grønne omgivelser, som bidrager positivt til menneskers trivsel.
Samtidig er ambitionen, at Malmos skal endnu tidligere ind i projekterne og bidrage med specialistviden om jordbundsforhold, beplantning, drift og klimatilpasning allerede i udviklingsfasen.
“Vi skal sidde med helt fra begyndelsen.”
Den tilgang bygger videre på den faglighed, som har kendetegnet Malmos gennem mange år. Malmos har et stærkt fundament og en unik faglighed. Vi har altid været optaget af at omsætte viden til løsninger, der skaber værdi for både mennesker og natur.
Med stigende efterspørgsel efter naturbaserede løsninger ser Rasmus Karkov et betydeligt potentiale for både branchen og Malmos i de kommende år.
Læs hele interviewet med Rasmus Karkov i Licitationen her.
Artiklen kræver log-in.
Yderligere info fås naturligvis hos Rasmus Karkov, tlf. 31 35 34 77




