Hos Malmos – en del af idverde – arbejder vi hver dag med landskaber, biodiversitet og grønne løsninger. Vi tror på, at høj faglighed, dialog og partnerskaber er nøglen til vellykkede landskaber. Derfor har vi – i fællesskab med idverde drift – udviklet Natur+.
Natur+ er Malmos’ tilgang til naturbaseret rådgivning og udvikling af grønne arealer – fra de første idéer til den langsigtede drift. Med Natur+ bygger vi bro mellem visioner, virkelighed og den praktiske erfaring fra dem, der arbejder med landskaberne hver eneste dag.
Natur+ arbejder inden for fire centrale områder:
· Tidlig involvering
· Naturpositiv arealudvikling
· Praksisnær videndeling
· Dokumentation
Tilgangen kan bruges som enkeltstående ydelser eller som et samlet partnerskab gennem hele projektforløbet.
Vi ved, at mange af de dyreste fejl opstår tidligt i processen. Derfor tilbyder Natur+ faglig sparring allerede i idé- og designfasen, så plantevalg, biodiversitet, drift og anlægsmetoder tænkes sammen fra begyndelsen.
Naturen skal kunne leve i virkeligheden
Hos Malmos tror vi på, at natur ikke kan tegnes færdig på papir alene. Natur skal forstås, udvikles og have de rette betingelser for at trives. Derfor bygger Natur+ på både faglig viden og praktisk erfaring fra virkeligheden.
Vi arbejder blandt andet med:
· Biodiversitet og habitatskabelse
· Naturbaserede driftsprincipper
· Kvalitetssikring af anlægsprojekter
· Udvikling af eksisterende grønne områder
· Cirkulære løsninger og genbrug
· Formidling og involvering af brugere
· Opkvalificering og workshops
Natur+ er samtidig med til at styrke dialogen mellem bygherre, rådgivere, drift og udførende, så visioner og virkelighed hænger bedre sammen.
Grøn udvikling med merværdi
I Malmos har vi længe arbejdet med bæredygtige landskaber, biodiversitet, klimatilpasning og grønne løsninger i praksis. Natur+ samler den erfaring i et koncept, der gør det lettere at skabe robuste, levende og langsigtede grønne projekter.
Vi glæder os til at bringe Natur+ i spil sammen med bygherrer, kommuner, rådgivere og samarbejdspartnere, der ønsker at give naturen mere plads i fremtidens projekter.
Læs mere om Natur+ – og hvem du kontakter – her:




