Der har gennem en årrække været stigende interesse for natur i form af byhaver, grønne tage og intelligente regnafledningssystemer. Københavns Universitet sætter fokus på det med projektet ‘Vilde naturrum i byen’, der ikke alene give københavnerne en god naturoplevelse, men også går skridtet videre og bruger beplantningen til at øge forståelsen for biodiversitet og bredden af den danske natur.
I Malmos arbejder vi også for fremtidens byrum skal være grønne. Vi starter her hos os selv, hvor vi er omgivet af vild natur. Da vi flyttede hertil for 2 år siden etablerede vi en natureng, der danner et smukt bælte af vilde blomster mellem vores materielplads og motorvejen. Vi glæder os hvert forår til at se det nye hav af blomster henover sommeren:
Når man er vant til de kontrollérbare græsrabatter er det forventningens glæde hver gang ved årstidsskift, når man han anlagt natureng. Engen vil ændre sig med tiden – fra at være mange forskellige blomster til et måske mere enkelt udseende. Det er forårets temperaturer, der bestemmer hvilke blomster der kommer til at dominere – alle frø ligger latent i jorden. Udover en blomstereng er utrolig smuk at se på kræver den omhyggelig pleje. Bla. er det vigtigt, at den plejes på de rigtige tidspunkter. Selve anlæggelsen er altafgørende. F.eks trives en blomstereng bedst i næringsfattig jord, hvor den ikke får konkurrence fra græs og anden rodukrudt. Frøblandingen skal helst sås i maj/juni. Den første sommer blomstrer den sporadisk, men allerede næste år vil det være i fuld flor.
En natureng skal klippes hvert år i september/oktober, hvor alle blomster er afblomstret. Når det afklippede er modnet og frøene drøsset af, samles det afklippede groft, således at arealet holdes forholdsvis næringsfattigt! Det er vigtigt at sørge for holde engen fri for f.eks tidsler, brændenælder og gyldenris og vildroser ved manuel lugning, da de ellers vil kunne overtage dominansen. Det er ydermorevigtigt, at din eng klippes ned hvert år. Lad afklip blive liggende og tørre i min. 3 uger, så frøene bliver afmodnet og vil drysse, når stængler og blade indsamles.
Her er vores eng lige blevet klippet, oktober 2016:
Gode engblomster til vild blomstereng
Margueritter • Knopurt • Kornblomst • Valmue • Bellis • Vejbred • Storkenæb • Engelskgræs • Alm. Røllike • Rød- og hvidkløver • Gåseurt • Gul snerre • Okseøje • Vild merian • Vild kørvel • Kamille og Blåhat