Vi føler os privilegerede over at være en vigtig brik i den grønne omstilling. Vi arbejder konstant for, at naturen får mere plads. Men vi ved også, at økonomi er en vigtig faktor i byggeriet – og at det kan være fristende at fravælge de grønne løsninger.
I løbet af den kommende tid vil vi invitere – henholdsvis i Roskilde og Aarhus – til et event med arbejdstitlen:
“Bynatur som værdiskaber
– når grønne områder øger ejendommes værdi”
Formålet er at formidle den nyeste viden om sammenhængen mellem bynatur og ejendommes værditilvækst og inspirere branchen til at se grønne løsninger som investeringer, der betaler sig.
Hold øje med arrangementet her på siden og på vores sociale medier for mere info.
Vil du have direkte besked om programmet, kan du forhåndstilmelde dig ved at sende en mail til malmos@malmos.as.
…
MalmosHuset – et levende showroom
Vores hus er mere end blot et kontor – det er et levende showroom. Her har vi skabt en ramme, hvor vi kan vise en bred vifte af løsninger, der hjælper byggeriet med at håndtere de stigende regnmængder.
Vi opsamler alt regnvand på egen grund. Det er både en klimasikring og en løsning, der skaber økonomisk værdi.
…
Grøn merværdi på parkeringspladsen
Lige nu er vi i gang med at bygge et helt nyt parkeringsområde med grøn merværdi.
• Et stort regnbed og eksempler på permeable belægninger
• 16 nye ladestandere, der skal understøtte vores mål om, at mindst 50 % af firmabilerne skal være elbiler i 2027. En investering, der gavner både os, naturen – og fremtidens grønne løsninger.
Biodiversitet i praksis
For os er biodiversitet ikke bare et ord. Vi skaber rammerne for det – og vi lever selv i det.
Vi har lagt træstammer, etableret nye regnbede og skabt andre tiltag, der giver naturen bedre vilkår. Små greb, der giver stort liv – og minder os om, at naturen altid er tættere på, end vi tror.
Du er altid velkommen til at besøge os – ring gerne for en aftale til Søren Faebo 60 11 57 77 eller Per Malmos 40 55 53 42.




