Malmos vinder IT-pris i kategorien UDFØRELSE!
Igen er der fundet de fem mest it-parate håndværksvirksomheder 2016 inden for fem centrale områder:
Tilbudsgivning, planlægning, udførelse, aflevering og administration.
Analysen er foretaget af Licitationen, Mester Tidende og it-rådgivervirksomheden Basit.
Malmos vinder IT-pris i kategorien UDFØRELSE!
Begrundelse: Malmos har igennem de seneste par år digitaliseret en stor del af deres arbejdsprocesser. Samarbejdsformen og kommunikationen er blevet væsentligt ændret med IT-værktøjer. Der sker langt færre fejl. Og de fejl der er, opdages hurtigere og ryddes mere effektivt af vejen. En smart elektronisk tidsregistrering har gjort udførelsen mere effektiv i forhold til tidsopsamling og styring af tid. I en branche, hvor Malmos kommer sidst i byggefasen, er de tit underlagt ændringer i planer, som følge af forrige entreprenører/håndværkere. Virksomheden skal altid være fleksible i forhold til planen – ligesom kunderne ændrer ønsker til byggeriet i større stil. I forhold til budgetoverholdelse er Malmos, som følge af digitaliseringen, blevet bedre til at budgettere, og holde styr på den løbende rapportering af de enkelte sager.
Malmos fremstår i dag som en mere samlet virksomhed, med større flow i processerne igennem virksomheden, og grænsefladerne mellem afdelingerne er blevet udfordret og udviklet til det positive. Derfor bliver Malmos fremhævet som Danmarks mest IT-modne håndværksvirksomhed indenfor udførelse.
Den 7. februar 2017 overrækkes prisen på Dansk Byggeris IT-messe.
Se artiklen her